Overnat i naturen

Overnat Blandt Dyrene

Tag en overnatning eller to hos Hjortdal Dyrefarm midt i Jammerbugt Kommune, her hos os kan du få en både unik og sjov oplevelse, som børnene vil være vilde med.

Oplevelsen er nemlig overnatning under åben himmel i vores shelters, med alt fra geder til polarræve som naboer!

Under jeres overnatning i shelters, er der mange aktiviteter på dyrefarmen, som I kan benytte jer af – det bliver især spændende for jer, når de andre gæster er taget hjem, og I kan nyde dyrefarmen, dyrene og naturen helt for jer selv.

Om I er på familieudflugt, cykelferie eller noget helt tredje, så vil oplevelsen med de søde dyr og naturen stå klart i erindringen!

Vores shelters ligger desuden tæt på campingpladser, hoteller, feriehuse og ferieboliger der findes i og omkring Slettestrand/Svinkløv.

Så hvis I opholder jer i Jammerbugten, kan en overnatning på dyrefarmen være en ekstra og unik oplevelse i ferien.

Feriehuse og ferieboliger kan bl.a. lejes via Feline Holidays, Feriepartner Jammerbugt eller Jammerbugt Ferie.

Få glade børn

Om overnatningen

Vi har tre shelters med plads til seks personer i hver, der ligger placeret tæt ved Slettestrand og Svinkløv.

Der er køleskab og elkedel til rådighed samt mulighed for at låne grill, så I kan lave jeres egen aftensmad og få en hyggelig aktivitet ud af det.

Der er ligeledes bålplads med mulighed for madlavning over åben ild. Aftensmad kan dog også købes i Dyrefarms Grillen, hvor der desuden findes diverse drikkevarer.

Der er borde og bænke overalt på dyrefarmen, hvor maden kan nydes – disse kan flyttes alt efter hvor man vil sidde.

Toiletter uden brusefaciliteter findes i kort gåafstand fra lejrpladsen. De tre shelters ligger desuden i gåafstand fra Hjortdal Købmand.

Oplevelser for alle

Praktisk information

Prisen for overnatning i shelter inkluderer:

– Entré fra kl. 17.00 den første dag til kl. 10.00 dagen efter.
– En foderpose pr. barn til fodring af vores forskellige dyr.
– Popcornnet med dertilhørende popcorn, til hygge omkring bålet.
– Udlån af trækvogn, så I kan fragte jeres oppakning frem og tilbage.

Husk at medbring liggeunderlag, sovepose og personligt udstyr.

Det er altid en god idé at have et ekstra sæt varmt tøj med – specielt til natten. Glem ikke lommelygten.

Vil du vide mere?

Hvis du gerne vil have mere information, forhøre dig om ledige datoer eller booke dig en overnatning blandt dyrene, kan vi kontaktes på tlf. 22 62 91 52. Du kan også sende os en forespørgsel via nedenstående kontaktformular.

Bestilling og betaling

Pris pr. person kr. 150.

Ved booking af shelters tager vi et depositum på 20% af købsprisen. Dette depositum fratrækkes købsprisen, når betaling af restbeløbet foretages.

Kig vores gelleri