Kom og spil minigolf

Minigolf Nordjylland

Når I har hilst på dyrene, haft det sjovt på vores legepladser og spist jer mætte i maden fra Dyrefarms Grillen – så er det tid til en runde på Danmarks bedst belligende 10-hullers minigolfbane med udfordrende forhindringer!

I får silkeaber, fugle, kaniner og heste som nærmest naboer, mens i kæmper om titlen som den bedste til minigolf. Men bare rolig – dyrene har ingen adgang på minigolfbanen, så golfkuglerne løber de ikke med.

Hos os kan du spille minigolf med udsigt over noget af Nordjyllands skønneste natur, som bl.a. inkluderer Lien Bakker og Jammerbugten.

Alle kan deltage, når der spilles minigolf hos Hjortdal Dyrefarm – det eneste der kræves er et smil på læben, så vil alle være garanteret en sjov og underholdende oplevelse.

Når kampen på minigolfbanen er overstået, kan I køle af med en is eller noget koldt at drikke fra Dyrefarms Grillen. I må selvfølgelig også gerne nyde drikkevarer mens i spiller minigolf.

Hvem mon vinder?

Det praktiske om minigolf

Et spil minigolf koster 25 kr. pr. person, hvis I har købt entre til Hjortdal Dyrefarm. I er dog også velkommen til at tage en runde uden entre til Hjortdal Dyrefarm, her er prisen 35 kr. pr. person.

Vores minigolfbane følger åbningstiderne for Dyrefarmen. Der er ingen booking – I skal bare møde op og henvende jer i kiosken.

I kiosken får I udleveret én minigolfkølle og én golfbold pr. person. Der er også pointkort og blyant til rådighed, hvis I ønsker at holde styr på resultatet.

Minigolf spilleregler

I bestemmer selvfølgelig selv hvordan I vil afgøre hvem der vinder, men skulle I mangle inspiration, kan I bruge disse regler:

  • Hver bane spilles med én minigolfkølle og én golfbold pr. person
  • Målet er at få golfbolden i hul med så få slag som muligt
  • Hvert slag giver ét point
  • Hver spiller må højest bruge seks slag pr. bane. Klares dette ikke, noteres spilleren for syv slag på den pågældende bane
  • Første slag på hver bane spilles fra et valgfrit sted i startfeltet
  • Det giver ét strafpoint, hvis golfbolden skydes udenfor banen
  • Når alle banerne er spillet tælles pointene sammen og spilleren med det laveste antal point kåres som vinder

Hård konkurrence!